Marie - veganer og mangoelsker. Kontakt: marie@salatbloggen.dk

Christina - vegetar og kålekspert. Kontakt: christina@salatbloggen.dk

Salatbloggens historie

 

Mit navn er Marie

Jeg har været veganer i seks år, men har ikke altid været en sund veganer. Jeg har levet af især mange såkaldte erstatningsprodukter og så husket mine b12-vitaminpiller. Jeg har altid haft en interesse inden for sundheden i hverdagen, men har ikke altid anvendt min viden i praksis.

Så til trods for min interesse for ernæring, vågnede jeg en dag med seriøse mørke poser under øjnene og vidste, at det betød, at jeg havde underskud af vitamin k - og hvad er en god kilde til vitamin k? Grønne grøntsager.

Det betød jo, at jeg måtte få mit salat-game i gang. Efter flere lange samtaler med Christina, hvor vi snakkede om hvilke salater, jeg kunne lave, fandt vi pludseligt et fælles behov for at have en samling af salater. Det ville gøre det mere overskueligt bare at vælge en salat og så lave den. Det skulle være nemt og hurtigt at kunne spise sundt og varieret. Pludseligt opstod idéen om en blog, så vi begge kunne lave interessante salater med god smag, som vi kunne nyde.

Har du spørgsmål til mig eller om salatbloggen, så kontakt mig endelig på marie@salatbloggen.dk.

 

 

Mit navn er Christina

Jeg er en ung kvinde, der som mange andre har en travl hverdag, hvor projekterne hober sig op, og madlavningen måske ikke altid har fyldt så meget. Den hurtige løsning har været mere overskuelig end den hjemmelavede mad, hvilket alt for ofte har resulteret i besøg hos den lokale bager eller 7-Eleven kiosk.

Da jeg i januar 2020 blev vegetar, måtte jeg finde nye tilgange til min madlavning. Her opdagede jeg første gang, hvilket spændende univers, der gemmer sig i salater. Vegetarlivet satte automatisk gang i en række andre livsstilsændringer, og det var her, det pludseligt slog mig, hvor lidt jeg egentlig vidste om kost og ernæring. Derfor satte jeg mig for at lære og observere. Salat er sundt. Så meget vidste jeg. Men hvordan skulle jeg sammensætte en lækker salat, og hvordan kunne jeg gøre det på rekordtid, fordi jeg onsdag aften ikke har fire timer til at stå i køkkenet? Og hvilke råvarer skulle jeg bruge? Trods de mange gode intentioner og tanker, glemmer jeg mine gode ideer, når jeg står i Netto kl. 18 på en hverdag efter en lang arbejdsdag og er sulten. Der findes mange gode sider, der kan hjælpe til slankekure, diæter osv. Men hvem kan hjælpe, når jeg bare ønsker mig en sund tilgang til livet? Hvor skal jeg gå hen, når jeg står der i Netto og ikke kan finde ud af, om jeg skal spise peberfrugt, aubergine, spidskål eller avocado? Og hvem har egentlig de gode råd til hvilke råvarer, der er sunde for min krop?

Alt det tog jeg mig en lang snak med Marie om. Og resultatet, det ser du lige her. En inspirationsguide til den travle hverdag, hvor vi ikke kan alle opskrifterne i hovedet og har brug for at lade os inspirere til en lækker og sund tilgang til salatens favre verden.

Har du spørgsmål til mig eller om salatbloggen, så kontakt mig endelig på christina@salatbloggen.dk.