Majskålen (VG)

12. maj 2020

Vi nyder stadigvæk maj og den kommende sommer. Derfor gik vi på jagt i supermarkedet efter sæsonens lækre råvarer. Vi elsker også ost, så her kommer vores første vegetariske salat. Der er også rig mulighed for at lave den i vegansk udgave, da vi altid kommer med ideer til veganisering.

Det her er altså vores bud på en lækker, frisk og lettere spicy udgave af en majskål. Den er en af vores personlige favoritter, så giv den endelig et skud.

 

Tilberedning: 30 min

Antal: 4 personer

 

Salat

100 g. spinat

1 stor rød peberfrugt

50 g. salatost (kan erstattes af Violife blå ost block)

200 g. champignon

Et halvt bundt radiser

Frisk rød chili dosering efter ønske

Rapsolie

Salt

Peber

 

Dressing

4 spsk. olivenolie

2 spsk. vineddike

2 knivspids sennep

1 fed hvidløg

 

Fremgangsmåde

1. Skyl champignoner eller rens dem med køkkenrulle.

2. Varm rapsolien på panden og sæt varmen til middel varme. Rist champignonerne med salt og peber efter ønske i 1-2 min. De skal stadig have bid i sig. Tag så champignonerne af varmen og lad dem afkøle.

3. Skyl spinaten og hak den så fint som muligt.

4. Skær salatosten i små stykker og bland den med spinaten.

5. Skyl peberfrugten og skær den i små stykker.

6. Skyl og rens radiserne - vær sikker på, at alt jorden er væk. Skær derefter i fine, tynde skiver.

7. Bland salaten sammen og tilsæt små fine chiliringe eller finthakket chili efter ønske.

8. Bland olivenolie og vineddike med sennep i en skål og rør rundt, til det er blandet godt sammen.

9. Tilsæt finthakket eller presset hvidløg i dressingen og smag til med mere sennep, hvis dette ønskes.

 

Salaten kan både nydes som tilbehør til andre retter og til at spise som hovedret. Ønsker du at servere salaten som hovedret, anbefaler vi, at antal personer halveres.