Tomatsalat Deluxe (VG)

19. maj 2020

Vi havde lyst til at eksperimentere med det italienske køkken, og begav os ud på rejsen med en vision. En tomatsalat, der kan lidt mere end den traditionelle.

Vi har lavet den veganiserede udgave. Nu kommer vi med en salat for vegetarerne, der elsker ost. Som altid er der også rig mulighed for at lave den i vegansk udgave, da vi altid kommer med ideer til veganisering.

Vi opdagede den italienske pesto 'Gremolata' og besluttede os for at gøre den til vores egen, der ville egne sig perfekt til tomatsalater.

Da vi denne gang eksperimenterer lidt mere end mange af vores andre salater, er tilberedningstiden lidt længere end sædvanlig. Til gengæld er smagen lige i øjet og rammer den friske italienske tone. Tomatsalat Deluxe egner sig specielt godt til pastaretter.

Saltmandlerne kan med fordel laves i god tid før salaten, da der kun skal bruges ca 30 g. til salaten. Resterne af saltmandlerne kan bruges som lækre snacks til aftenkaffen, til madpakken dagen efter eller som topping til din næste salat.

 

Tilberedning salat og gremolata: 45 min.

Tilberedning saltmandler: 55 min.

Samlet tilberedning: 1 time 15 min.

Antal: 4 personer

 

Salat

250 g. cherrytomater

1 pakke mozzarella (kan erstattes af Violife Mozzarella Blok)

100 g. grønne asparges

250 g. gulerødder (svarer til ca. 4 stk.)

50 g. forårsløg

 

Gremolata

1 lille fed hvidløg

15 g. friske basilikumblade (svarer til ca 3 store håndfulde)

1 tsk. citronsaft

Citronskal fra en halv citron

1 spsk. olivenolie

30 g. saltmandler (hvis ønskes)

Salt

Peber

 

Saltmandler

200 g. mandler

4 spsk. salt

2 dl. vand

 

Fremgangsmåde saltmandler

1. Forvarm ovnen til 155 grader.

2. Kog vandet i en gryde.

3. Tag gryden af blusset, når vandet koger og rør saltet ud i vandet.

4. Læg mandlerne i vandet og lad mandlerne stå i blød i cirka 20 minutter.

5. Dræn mandlerne godt for vand i en si og fordel dem i et lag på en bageplade med bagepapir. Drys med ekstra salt hvis ønskes.

6. Sæt bagepladen med mandlerne i ovnen v. 155 grader i ca. 22-23 minutters tid. Rør evt rundt i mandlerne undervejs

7. Tag mandlerne af det varme bageplade og lad dem afkøle ca 15 min, så er de dejligt sprøde.

Imens mandlerne står i vandet og i ovnen, kan du med fordel gå igang med salaten og gremolataten. 

 

Fremgangsmåde salat og gremolata

1. Skyl de grønne asparges og hæld kogende vand over dem i en skål til de er dækket. Lad dem stå sådan i ca. 30 sek. og hæld vandet fra aspargeserne og lad dem stå og afkøle. 

2. Skyl forårsløgene og snit dem fint.

3. Skyl cherrytomaterne og skær dem i halve tomater.

4. Skræl gulerødderne og snit dem i skiver med et mandolinjern eller den groveste side af et rivejern.

5. Snit de grønne asparges i lidt grovere stykker end forårsløgene, da de ellers kan overtage smagen fra aspargsen. 

6. Skær mozzarellaen i skiver. Hvis ønskes, kan det anbefales at skære osten i små skiver, så den er bedre fordelt i salaten.

7. Bland råvarerne sammen eller anret dem fint i en skål.

8. Skyl de friske basilikumblade, så al jord er væk og snit bladene så fint som muligt.

9. Pil skrællen af hvidløgen og snit det så fint som muligt.

10. Bland hvidløg, basilikumblade, citronsaft, revet citronskal, olivenolie i en skål og smag til med salt og peber.

11. Hvis ønsket anbefaler vi at tilføje 30 g. finthakkede saltmandler i gremolataen.

 

Salaten kan både nydes som tilbehør til andre retter og til at spise som hovedret. Ønsker du at servere salaten som hovedret, anbefaler vi, at antal personer halveres.