Vegansk Cæsarsalat (V)
05. juni 2020
Cæsarsalaten er en klassiker, og ingen skal snydes for nogensinde at spise sådan en lækker sag igen. Derfor har vi kreeret en 100 % vegansk udgave af klasssikeren, som de fleste kan være med på.
Vi giver også vores bud på hjemmelavede croutoner og dressing ❤
Tilberedning: 45 min.
Antal: 4 personer
Alt hvad du skal bruge er:
Salat
1 hoved hjertesalat
200 g. blandet salat (se evt. vores forslag 'Basissalat' under 'Er den godkendt?')
360 g. Chicken Bites (Like Meat)
(og et lille skvæt hvidvin til at stege Chicken Bites i har aldrig skadet nogen)
Naturli Grate Me efter ønske (veganiseret parmasanost)
Dressing
125 g. planteyoughurt (vi har brugt sojayoughurt fra Alpro)
Ca. 60 ml. soya cuisine fra Naturli (svarer til ca. en fjerdedel af pakken)
1/2 tsk. salt
1/4 tsk. peber
1 tsk. Dijonsennep
1 tsk. olivenolie
Lidt saft fra en citron
Croutoner
5 skiver hvedetoast
1 knivspids cayennepeber
1 knivspids peber
2 spsk. olie
Fremgangsmåde salat
1. Skyl salaten og skær bladene i store stykker.
2. Skyl den blandede salat.
3. Steg Chicken Bites og lad dem køle af.
4. Bland ingredienserne
Fremgangsmåde dressing
1. Mål alle ingredienserne af og bland sammen til en homogen substans.
Fremgangsmåde croutoner
1. Tænd ovnen på 200 °C varmluftsovn.
2. Skær toast i tern i ønsket størrelse
3. Bland alle ingredienserne i en skål og sørg for at komme godt rundt med krydderier og olie om ternene.
4. Bag croutonerne i varmluftsovn ved 200 °C i ca. 15 min. til de er dejligt sprøde.
Vi anbefaler, at salaten serveres med croutoner og med dressing som tilbehør ved siden af. Salaten kan gemmes til dagen efter, dog anbefaler vi i det tilfælde, at salat, croutoner og dressing opbevares i sepererate beholdere.