Frisk frugtsalat (V)
11. juni 2020
Kom sol, kom sommer! Nu er juni måned godt i gang, og vi vil gerne fejre gensynet med solen - så vi har samlet et par af sommerens frugter og lavet en frisk frugtsalat ❤
Der er ikke mange dage til, at blåbærsæsonen skydes i gang, så det var tid til at lave en bærsymfoni forklædt som frugtsalat - og hvor er vi vilde med resultatet! ❤
Tid: 15 min.
Antal: 6 personer
Alt hvad du skal bruge er:
Salat
125 g. hindbær
125 g. brombær
125 g. blåbær
350 g. jordbær
400 g. vindruer
2 bananer
Topping (skum)
125 ml. alpro cuisine soya (elle anden plantebaseret sød fløde)
Et par dråber vaniljeessens
Fremgangsmåde
1. Skyl bær og vindruer grundigt.
2. Fjern stilken fra vindruerne.
3. Skær banan i smalle skiver.
4. Bland frugtsalaten.
5. Pisk fløden stiv og tilsæt vaniljeessensen. Rør godt.
6. Servér frugtsalaten med flødeskum på toppen.