Spidskålssalat (V)

17. juni 2020

Kålsæsonen er for alvor gået igang, og vi jubler, så hvorfor ikke gå igang fra en ende af med den skønne spidskål? 

Spidskål er som andet kål dejligt sprødt og så har den også en sødlig tone, som smager henrivende i en salat.

Et stort fokus for os denne gang var også, at vi ville give dig en salat, som arter sig perfekt til både aftensmaden som tilbehør, til frokost til hovedret og sågar også til madpakken dagen derpå. Og det lykkes os med denne 'Spidskålssalat'. Faktisk kan den holde sig op til to dage i køleskabet, hvilket gør det ekstra lækkert og nemt i hverdagen. Vi anbefaler dog, at kernerne serveres ved siden af salaten for at bevare sprødheden.

 

Tilberedning: 30 min.

Antal 4-6 personer

 

Salat

250 g. æble

600 g. spidskål

1 gul peberfrugt

1 avocado

200 g. edemamebønner fra frost

100 g. forårsløg

50 g. solsikkekerner

Rapsolie

1 spsk. soyasauce

 

Fremgangsmåde

1. Varm olie på en pande og sæt det temperaturen til middelvarme. Tilsæt solsikkekerner og giv dem ca. 1-2 min, indtil de er gyldne

2. Tag kernerne af varmen og tilsæt soyasaucen. Rør rundt, så alle kerner er blandet med soyasaucen og lad kernerne afkøle til salaten er færdig. Serveres i særskilt skål.

3. Kog en halv liter vand og hæld det over de frosne edemamebønner. Lad dem stå i ca. 1-2 min. så de ikke længere er frosne. Hæld så vandet fra dem.

4. Skyl spidskålen og hak den så fint som muligt.

5. Skyl peberfrugten og snit den efter ønske.

6. Udhul avocadoen og skær den i små stykker.

7. Skyl æblerne og skær dem i mundrette stykker efter ønske

8. Skyl forårsløg og snit dem fint.

 

Salaten kan både nydes som tilbehør til andre retter og til at spise som hovedret. Ønsker du at servere salaten som hovedret, anbefaler vi, at antal personer halveres.