Crisp pastasalat (V)

21. juni 2020

Vil du lave en pastasalat med et friskt bid i, så skal du prøve den her.

Der er både peberfrugt og sukkerærter i denne pastasalat, hvilket gør, at salaten bliver dejligt 'crispy'.

Marie holdt housewarming i lørdags og serverede en buffet af forskellige pastasalater. Én af dem var den her crisp pastasalat, som var et hit.

 

Tilberedning: 15 min.

Antal: 4 personer.

 

Alt hvad du skal bruge er:

Salat

500 g. pasta

2 peberfrugter

125 g. sukkerærter

250 g. asparges

250 g. champignon

 

Fremgangsmåde

1. Kog pastaen og lad den køle af. Bland evt. lidt olie i pastaen, så den ikke klistrer sammen til én masse.

2. Skyl asparges, champignon, sukkerærter og peberfrugt grundigt.

3. Asparges dampes eller steges til de er lidt blødere end rå.

4. Champignon steges i ca. 5 min. på en pande.

5. Peberfrugt skæres i små tern.

6. Bland alle ingredienser og server.

 

Denne opskrift er ment som et hovedmåltid til 4 personer. Skal den serveres som tilbehør, anbefaler vi, at antal personer fordobles.