Pesto-pastasalat (V)

25. juni 2020

Så er det tid til at afsløre opskriften på endnu en super lækker pastasalat!

Pastasalater kan serveres til mange forskellige retter og til endnu flere forskellige formål.

Hvis du står og skal til at holde fest, er en pastasalat (eller en hel buffet af pastasalater) en nem, simpel og lækker løsning.

Tilberedning: 15 min.

Antal: 6 personer

 

Alt, hvad du skal bruge til denne smækre-lækre pastasalat, er:

 

Salat

500 g. pasta

500 g. cherrytomater

60 g. pinjekerner

3-4 forårsløg

1/2 glas (mediumstørrelse) basilikumpesto (kan fås vegansk i bl.a. bilka og føtex)

 

Fremgangsmåde

1. Pastaen koges og køles af (rør evt. pastaen i lidt olie, så den ikke klistrer sammen under afkølingen).

2. Tomatet og forårsløg skylles og skæres i ønsket størrelse.

3. Forårsløg dampes i 3 min.

4. Pinjekerner steges på panden i ca. 2 min.

5. Bland pesto og pasta sammen og tilsæt derefter resterende ingredienser.

6. Servér.

 

Salaten kan både nydes som tilbehør til andre retter og til at spise som hovedret. Ønsker du at servere salaten som hovedret, anbefaler vi, at antal personer halveres.