Bønnesalat (VG)
16. juli 2020
De grønne bønner er kommet i sæson, og det skal fejres med en god blanding af bønner i vores bønnesalat. Den er hurtig, den er lækker, den skal bare prøves.
En ekstra bonus ved den her salat er, at den holder sig rigtig godt i køleskabet selv med dressingen i salaten, så den kan bruges til madpakken - ikke kun dagen derpå men op til tre dage. Så hvad venter du på?
Som altid sørger vi for at komme med alternativer til veganisering af salaten, så alle kan få gavn af den.
Vi anbefaler, at man bruger soltørrede tomater uden olie for at undgå for meget væde ved salaten. Er hverdagen lidt fortravlet kan de grønne bønner også købes fra frost. Dog er friske råvarer altid at foretrække.
Tilberedning: 20-30 min.
Antal: 4-6 personer
Salat
150 g. grønne bønner
150 g. edemamebønner fra frost
150 g. økologiske kidneybønner på dåse
150 g. grønne oliven med rød peberfrugt i
150 g. salatost (kan erstattes af Greek block fra Violife. Kan fåes i bl.a. Kvickly)
150 g. forårsløg
25 g. purløg
25 g. pinjekerner
100 g. soltørrede tomater
2 spsk. olivenolie
1 spsk. hvidvinsolie
Salt
Peber
Fremgangsmåde
1. Kog en halv liter vand og hæl over de frosne edamamebønner. Lad det stå i ca. 1 min. og hæld vandet fra.
2. Skyl de grønne bønner og snit den i mundrette stykker på ca. 1-2 cm. længde.
3. Skyl kidneybønnerne grundigt, så væden fra dåsen er væk, og vandet er klart. Hæl så vandet fra bønnerne.
4. Skyl purløg og snit så fint som muligt.
5. Skyl forårsløg og finsnit disse.
6. Bland bønner, løg, oliven, salatost, pinjekerner og de soltørrede tomater.
7. Bland dressingen bestående af olivenolie, hvidvinsolie samt salt og peber efter smag og bland den sammen med salaten.
Salaten kan både nydes som tilbehør til andre retter og til at spise som hovedret. Ønsker du at servere salaten som hovedret, anbefaler vi, at antal personer halveres.