Råkostsalat med sesamfrø (V)
17. juli 2020
Råkostsalaten er en klassisker. Den er simpel, lækker og kan gøres meget næringsrig, hvis man f.eks. tilsætter frø og nødder.
Vi har tilsat en god mængde sesamfrø til denne råkostsalat for at få masser af calcium, magnesium, fosfor, zink og jern ❤
Den blev simpelthen så lækker af lidt ekstra knas!
Tilberedning: 10-15 min.
Antal: 6 personer.
Salat
300 g. revne gulerødder
250 g. rosiner
100 g. sesamfrø
1 grønt æble
Saft fra en halv citron
Fremgangsmåde
1. Skyl og riv gulerødder og æble.
2. Bland gulerødder, æble, rosiner og sesamfrø.
3. Hæld citronsaften over resten af ingredienserne og bland godt. Klar til servering!
Salaten kan både nydes som tilbehør til andre retter og til at spise som hovedret. Ønsker du at servere salaten som hovedret, anbefaler vi, at antal personer halveres.