Stikkelsbærsalat (V)
29. juli 2020
Når det er sommer er det også bærtid. Og når Christinas jyske opharv dukker op med hjemmedyrkede råvarer fra egen køkkenhave - jamen, så skal der eksperimenteres med bær og kål.
Så må vi præsentere vores 'Stikkelsbærsalat'.
Den er sød, den er syrlig, den er lækker og den er nem. Så hvad venter du på?
Tilberedning: 20 min
Antal: 4-6 personer
Salat
150 g. stikkelsbær
150 g. røde vindruer
200 g. grønkål
250 g. squash
1 stk orange peberfrugt
Fremgangsmåde
1. Skyl vindruerne og skær dem over på midten.
2. Skyl grønkålen og snit den fint.
3. Fjern inderste kerne af squashen med en ske og riv bagefter squashen groft. Pres den overskydende væde fra squahen, så salaten ikke bliver for våd.
4. Skyl peberfrugten og snit den i mundrette stykker.
5. Bland skyllede stikkelsbær, peberfrugt, squash, grønkål og vindruer sammen og salaten kan serveres.
Salaten kan både nydes som tilbehør til andre retter og til at spise som hovedret. Ønsker du at servere salaten som hovedret, anbefaler vi, at antal personer halveres.